Tandbehandling

Kæledyr kan have mange forskellige tandsygdomme. De hyppigste er tandsten, tandkødsbetændelse, parodontose, tandresorptioner og brud på tænderne. De fleste tandproblemer hos hund og kat udvikler sig gradvist. Symptomer på tandproblemer kan bl.a. være dårlig ånde, gullige/brune belægninger på tænderne, rødt tandkød, tyggebesvær, nedstemthed, træthed eller andre adfærdsændringer.

Hvis du er i tvivl om din hund eller kat har tandproblemer tilbyder vi altid et gratis mundhuletjek på Haarby Dyreklinik, hvor vi sammen får et kig ind i munden på dit kæledyr. Selv om det er gratis skal der bestilles tid hertil. Det er selvfølgelig ikke en gratis tandbehandling men derimod en forundersøgelse hvor vi hjælper med at vurdere om der er tandproblemer eller behov for en tandrensning.  

​Tandsten og tandkødsbetændelse er følger af bakteriebelægninger på tænderne. Det kan forebygges ved daglig tandbørstning. Nogle racer har langt større risiko for at få disse problemer end andre og kræver også regelmæssig tandrensning for at holde problemet nede.

Ubehandlede tandsygdomme kan udvikles til parodontose med løshed af tænder og rodbetændelse, som er en meget smertefuld tilstand. Derfor bør tandproblemer forebygges og behandles i tide.