Laserterapi
På Haarby Dyreklinik anvender vores fysioterapi uddannede sygeplejersker ofte medicinsk laserterapi. Laserterapi bruges til flere forskellige gener og problematikker som din hund eller kat kan have. Laseren udsender infrarødt lys, som øger blodcirkulationen, så der sendes mere ilt og næringsstoffer til det skadede område. Dette vil nedsætte smerte, inflammation, hævelse, stivhed og hjælpe til hurtigere heling. Dit kæledyr vil være vågent imens og vil ikke mærke ubehag, men kan mærke en lindrende varme. Varigheden af behandlingen kan variere alt efter hvor og hvor dybt problemet sidder. Antallet af behandlinger kan ligeledes variere og vi vil derfor lægge en individuel plan for dit kæledyr. Ved et akut opstået problem kan det være 4-5 behandlinger fordelt over to uger. Ved kroniske problemer som for eksempel gigt, er det typisk et længere forløb kombineret med øvelser.