Sundhedundersøgelse og vaccination
Uanset om dit kæledyr er ung, voksen eller gammel udfører vi en grundig klinisk gennemgang før vaccinationen, så eventuelle sygdomme opdages og behandles i tide. Ved den kliniske gennemgang undersøges dyret fra A-Z og hvis der er mistanke til sygdomstilstande tilbyder vi de relevante laboratorieundersøgelser. På Haarby Dyreklinik følger vi de nyeste vaccinationsanbefalinger fra Den Danske Dyrelægeforening. Vaccinationsanbefalingerne baseres på guidelines udarbejdet af The Vaccination Guideline Group nedsat af The World Small Animal Veterinary Association (WSAVA). Disse guidelines opdateres løbende, senest i 2015. Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner (tilvalgsvacciner). Kernevacciner bør gives til alle individer i populationen, mens øvrige vacciner tilvælges ud fra livsstil og vurdering af smitterisiko. Hos det voksne individ […]
Læs mereSygdom og behandling
Vi har speciale i udredning og behandling af medicinske sygdomme. Så uanset om du kommer med en rask eller syg hund eller kat er du i trygge hænder. Ved sygdomstilfælde er der ofte brug for diagnostiske hjælpemidler. Haarby dyreklinik er udstyret med eget laboratorie og topmoderne røntgen, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Vi samarbejder desuden med Europas største smådyrslaboratorie, så du sikres de bedst mulige blodprøvesvar til en fair pris. Er der behov for henvisning får du en helt ærlig vurdering heraf. Vi er her for at hjælpe dig og dit dyr bedst muligt!
Læs mereTandbehandling
Kæledyr kan have mange forskellige tandsygdomme. De hyppigste er tandsten, tandkødsbetændelse, parodontose, tandresorptioner og brud på tænderne. Tandsten og tandkødsbetændelse er følger af bakteriebelægninger på tænderne, og kan forebygges ved daglig tandbørstning. Nogle racer har langt større risiko for at få disse problemer end andre og kræver også regelmæssig tandrensning for at holde problemet nede. Ubehandlede tandsygdomme kan udvikles til parodontose med løshed af tænder og rodbetændelse, som er en meget smertefuld tilstand. Derfor bør tandproblemer forebygges og behandles i tide.
Læs mereOperation og Indlæggelse
På Haarby Dyreklinik tilbyder vi en lang række almen kirurgiske indgreb. Dvs. kastration, sterilisation, hudtumor operation, haleamputation, sårkirurgi etc. Vi råder over topmoderne anæstesiapparat og monitoreringssystem, da vi mener at kun det bedste er godt nok til dit kæledyr. Vi udfører dagligt tandbehandlinger og tilbyder tandrøntgen og tandekstraktioner. Indlæggelse De fleste tandbehandlinger og almen kirurgiske lidelser kræver ambulant indlæggelse. Større indgreb eller svære sygdomstilfælde kræver længere indlæggelse. Vi har gode, rummelige og separerede forhold til indlæggelse, så hunde og katte ikke stresser hinanden og får den fornødne ro til at komme sig.
Læs mereRøntgen
Vi tilbyder rutinemæssige hofte og albue optagelser i forbindelse med avl, men anvender også røntgen i forbindelse med mistanke om knoglemæssige lidelser såvel som sygdomme i brysthule og bughule. I forbindelse med etableringen af Haarby Dyreklinik har vi fået installeret et nyt supermoderne anlæg med den bedst mulige billedkvalitet.
Læs mereUdredning af hudsygdomme
På Haarby Dyreklinik er vi specialiseret i hudsygdomme. Naja Buhl Helms har gennemgået en 3-årig specialist uddannelse i Østrig ved ESAVS (European School for Advanced Veterinary Studies) og har igennem flere år hjulpet hudpatienter med at få en bedre livskvalitet. Har din hund eller kat hudproblemer, har den ofte brug for ekstra hjælp og pleje. Herunder kan du se hvad du skal være særlig opmærksom på og hvad vi kan tilbyde på klinikken. Symptomer på hudsygdomme: Hudsygdomme kan præsentere sig på utallige måder, men oplever dit kæledyr et eller flere af nedenstående symptomer anbefalet vi at søge dyrlægehjælp: Kløe Hårtab Eksem Udslæt Ændret lugt fra hud eller ører Røde poter Slikke poter […]
Læs mereKattevenlig klinik
På Haarby Dyreklinik har vi særlig fokus på katte. Det er vigtigt for os at kattenes besøg er så behageligt og stressfrit som muligt. Derfor har vi indrettet en særskilt venteplas for katte, med høj placering af kattekasser, som katte bedst kan lide det samt et separat kattelokale og separat kattebur rum så kattenes besøg bliver så trygt som muligt. Anvendelse af feliway i omgivelserne giver den rette atmosfære og duft for en kat.
Læs mereHundevenlig klinik
På Haarby Dyreklinik er vi vilde med hunde og har plads til både store og små! Hundenes undersøgelsesrum er stort og trygt og indrettet med hævesænkebord for bedre ergonomi og adaptil feromoner for et ekstra stressfrit miljø. Indlæggelsesfaciliteterne er i reelle rum indrettet med glasdør og bløde madrasser for en bedre oplevelse end i et traditionelt bur. Ved indlæggelse til operation eller tandbehandling får du selv lov til at sidde med dit dyr i rolige omgivelser til det slapper af, hvis du ønsker det. Det er vores ønske at det altid er trygt for både hund og ejer at komme til dyrlæge.
Læs mere